Anne Søgaard

Pædagog, familievejleder. Forebyggelses- og inklusionskonsulent i dagtilbud, SFO, klub, skole, gymnasier, byer, foreninger, efterskoler, virksomheder. Forfatter til Vensomhed, debattør på Skoleliv.

Vensomhed
Anne Søgaard & Vensomhed

Anne er praktiker og trækker på sine mange års erfaring som pædagog, familievejleder, støttepædagog og i særdeleshed sit virke som relationskonsulent på skole og i dagtilbud samt i foreningsliv. Har erfaring i at arbejde med mål, mestringsstrategier og evaluering, såvel som i at rådgive og vejlede forældre og ansatte om inklusion og forældresamarbejde.

Annes oplæg kredser om temaer som, hvordan I får skabt en tryg klasse, en børnegruppe i trivsel, trivsel for alle børn og unge, eller emner som trivsel, inklusion, mobning, ensomhed, fravær, pædagogik og forældresamarbejde. Anne Søgaard er praktiker, og hendes oplæg byder naturligt på mange praksiseksempler og aha-oplevelser fra hverdagen, som tilhørerne kan nikke genkendende til. Hun har endvidere et stort fokus på, hvor ansvaret ligger, hvem der har fagligheden, og hvilken rolle forældrene har.

Anne Søgaard med Vensomheds bogen

“Det er alles ansvar, at Alma, Alfred og Achmed trives.”
Og der sidder femogtyve Alfred og Achmed i hver klasse, på hvert fodboldhold, i en børnehave, og alle har de noget, de lige skal lære. Alle børn og voksne gør det bedste, de kan. Og hvis ikke de gør det, må vi være nysgerrige på hvorfor og hvordan vi hjælper dem til at gøre deres bedste. Hvis et barn i gruppen ikke trives, så trives dit barn heller ikke. Hele gruppen påvirkes, derfor må vi arbejde med gruppedynamikken.

Anne er uddannet pædagog og ICDP-træner, underviser, forældretræner og vejleder i ICDP. Hun har desuden mere end 30 års erfaring med specialpædagogik og familierådgivning, hvor hun arbejder med at styrke børnefællesskaberne og sikre, at de voksne er klædt på til at tage ansvar for, at alle børn er en del af fællesskabet. Hun har igennem mange år selv arbejdet på skoler som pædagog og inklusionsvejleder, og hun er forfatter til bogen Vensomhed (2022) og tre bøger til forældre og bestyrelser, politikere, til dagtilbud, til skole og gymnasier.

“Ikke at være med i et fællesskab” – Det er nr. 1 frygt i verden.

Vensomhed

Vensomhed handler om at skabe en kultur, der fremmer venskaber. En ven kan være den afgørende faktor for, at man kommer i skole hver dag. Skolevægring, mistrivsel og ensomhed kan forebygges ved at sætte fokus på stærke og trygge fællesskaber.

Børn kan næsten lære alt, når de føler sig trygge og betydningsfulde, har venner og glæder sig til at komme over i skolen. En tryg kultur kræver små, men betydningsfulde forandringer, som kan øge trivslen, motivationen og være med til at skabe tryghed hos børn.

Du har som fagprofessionel omkring barnet en afgørende rolle i at skabe adgang til venner og vensomme fællesskaber. Det kræver, at du som voksen har et positivt syn på barnet og sætter fokus på dem, som står udenfor fællesskabet. Og det kræver, at du som voksen kan belyse, at alle er venneværdige, og fremhæve det enkelte barns positive egenskaber, hvilket vil resultere i, at der vil opstå en større samhørighed i fællesskabet.

“Det er Alma og Alfred, nej, det er fællesskaber og dynamikker.”
Hvis vi skal løse mange af de problemer, som vi står overfor, skal vi kunne favne mennesker. Hvis vi ikke lærer de rette teknikker, risikerer vi at tabe fremtiden på gulvet.

Mangler du det rette værktøj til at skabe trygge fællesskaber?
Vi arbejder med:

  • Venneplan
  • Venneværdighed
  • Fællesskabets samhørighed

Børn gør det godt, hvis de kan.

Fællesskabende læringsmiljøer for alle børn skabes igennem relationen, børneperspektiver, relationer, fællesskabende didaktik og sprog OM, TIL og MED børn, sikrer børn en værdifuld plads i inkluderende fællesskaber.

Når børn mistrives i skole og dagtilbud, må vi som voksne omkring børnene blive nysgerrige på, hvad det er, der stiller sig i vejen for, at det enkelte barn trives. Der er mange pædagogiske, organisatoriske og perspektivskiftende greb, man kan benytte sig af, før man undersøger, hvad der er galt med barnet.

Disse greb og pejlemærker kan vi bruge til at sætte fokus på at opbygge fællesskabende læringsmiljøer, som sikrer alle børns deltagelse. Udvikling af pædagogisk praksis tager tid, kræver viden, refleksion, nysgerrighed og vilje til at afprøve nye handlinger.

Min Specialitet

Tryghed

Skaber trygge børn og voksne, som har tillid og som hjælper hinanden og passer på hinanden

Samhørighed

Vensomhed skaber samhørighed og fællesskab

Venskab

Giver venner og forebygger ensomhed og mobning

Samarbejde

Skaber et trygt samarbejde i byer, mellem ansatte, forældre, foreninger og borgere